Miinto skifter marketingfokus – fra alt til sport!

Den danske modetøjsgigant Miinto, har for nyligt annonceret at de nu bevæger sig over i et andet fokus, et fokus på sportsbranchen og dermed endnu en branche i skarp konkurrence.

Satsningen sker i kølvandet på den stigende efterspørgsel på sportstøj og udstyr, på mere end 50% i 2014, sammenlignet med 2013. Miinto planlægger at udvide deres sortiment til populære sportsgrene, samt populære niche sportsgrene som crossfit. Miintos mål er samtidig at blive en af markedets stærkeste udbydere inden for sport, et ambitiøst mål.

Men Miinto har allerede mærket til en enorm stigning i efterspørgslen på sportstøj, på netop deres egen portal og derfor er der også allerede nu sat et internt mål i organisationen, miintos omsætning skal inden for en periode på 3 år, bestå af 25% salg af sportstøj og sportsudstyr. For at sætte dette tal i praksis, kan det afsløres at miinto sidste år omsatte for omkring 250 millioner danske kroner!

Salget skal blandt andet intensiveres igennem en større satsning på specialprodukter til fitness, som 2XU og danske By Moxy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *